Dato & Tid

Tirsdag d. 17. november 2026

Kl. 08:00 - 10:00

Tilmeldingsfrist

Torsdag d. 12. november 2026 kl. 12:00

Sted

Business Randers

Parkboulevarden 31, 8920 Randers NV

Arrangør

Cybersikkerhed i praksis

Har du styr på din virksomheds cybersikkerhed?

Cybertruslen mod danske virksomheder er høj, og den rammer i stigende grad også små og mellemstore virksomheder. Samtidig oplever flere virksomheder, at kunder efterspørger dokumentation for deres cybersikkerhed – eksempelvis i forbindelse med et udbud, en kontraktfornyelse eller et spørgeskema.

De fleste ledere ved godt, at cybersikkerhed er vigtig. Men færre kan svare på, hvor deres egen virksomhed reelt er sårbar.

Derfor inviterer Business Randers og Randers City Forening i fællesskab til en praktisk workshop, hvor Cybersikker Virksomhed guider dig gennem de vigtigste skridt til at skabe overblik over din virksomheds cybersikkerhed.

Med udgangspunkt i D-mærkets ni trin til sikker it arbejder du konkret med din egen virksomhed. Du går derfor hjem med materiale, som du selv har udfyldt, og som du kan arbejde videre med.

Du får ikke løst hele virksomhedens cybersikkerhed på halvanden time. Men du får et tydeligere billede af, hvor virksomheden står i dag – og et konkret sted at fortsætte.

 

Det får du med hjem

  • En påbegyndt oversigt over virksomhedens vigtigste it-systemer og leverandører
  • Et tjek af de vigtigste sikkerhedstiltag
  • Et udfyldt beredskabskort: Hvem gør hvad, hvis uheldet er ude?
  • Forslag til, hvordan I kan arbejde videre med at styrke virksomhedens cybersikkerhed

 

Forberedelse

Du får mest ud af workshoppen, hvis du på forhånd har undersøgt, hvilke it-systemer og onlinetjenester virksomheden betaler for.

Se eksempelvis i bogføringen eller på kontoudtoget efter faste abonnementer. Det tager cirka ti minutter – og kan være forskellen på et overblik, du kan bruge, og et, du gætter dig til.

 

Om Cybersikker Virksomhed

Cybersikker Virksomhed er en national, fireårig indsats fra 2026 til 2029, der skal hjælpe tusindvis af danske SMV’er med at styrke deres cybersikkerhed.

Projektet gennemføres i samarbejde med Styrelsen for Samfundssikkerhed og Industriens Fond, mens Security Tech Space er operatør. Partnerkredsen består desuden af D-mærket, Alexandra Instituttet, IDA, Dansk Industri, Dansk Erhverv og IT-Branchen.

 

Ved deltagelse giver du samtykke til, at vi må tage og anvende billeder fra arrangementet i vores markedsføring. 
Du accepterer samtidig, at dit navn og din virksomhed fremgår af en deltagerliste. Ønsker du ikke dette, så giv os venligst besked.

 

Billetter

Standard

Gratis